Skip to main content

GUIDES TIL VORES FACILITETER

SCHILLER GUIDES & INFO

Receptionen

Det første man møder, når man træder ind i Schiller, er vores reception. Herfra tilbydes front desk service for vores lejere og gæster af huset.

Receptionen tager imod pakker og post og kan ligeledes hjælpe med at afsende pakker og post. Derudover tilbydes sort-hvid og farveprint i op til A3 samt dokumentscanning.  

Har du spørgsmål, problemer eller brug for hjælp med print, post eller andet, så er det her du henvender dig.

Receptionen kan også kontaktes via reception@schiller.dk eller på telefon 353838900 og er bemandet på hverdage mellem 08.00 - 16.00

Schillerkort

Vores Schillerkort fungerer som personlige adgangskort og købekort for alle vores medlemmer.

For at oprette dem skal vi bruge detaljer for jeres medarbejdere og vil derfor bede jer udfylde informationerne via knappen nedenfor for hver medarbejder.

Det er vigtigt email og telefonnumre er korrekte og tilhørende personer de bestilles til.

Der gives medlemsrabatter i Schiller Cantina og Schiller Lounge ved køb med Schillerkort.

Køb der foretages på kortet bliver udspecificeret på brugerniveau for hver type af køb og faktureret med den månedlige forbrugsfaktura.

Parkering

Schillers parkeringsplads tilbyder en enestående mulighed for parkering midt i byen både for gæster og med fast parkeringslicens.
Pladsen har 7 el-ladestationer til rådighed ved hovedindgangen.

Parkering kan betales på følgende måder:

- Betaling via parkerings-app (Easypark benytter områdenummer 300 - AS Holger Petersen)

- Dagsbilletter købt i receptionen for 40 DKK ekskl. moms.

- Årslicens

Årslicenser bestilles for resterende periode af kalenderåret gennem nedstående link.
Licensgebyret er på 250 DKK ekskl. moms pr. aktiv måned og løbende året ud.
Bemærk oprettelse af licens kan tage flere hverdage og licensen er ikke gyldig før vi giver besked om aktivering.

Internet

Gratis wi-fi er inkluderet i hele huset og netværket hedder "Schillerhuset" 

For højere krav til internet og netværk tilbyder opsætning af LAN eller private VLAN netværk på kontorerne med hastigheder fra 1000/1000 Mbit op til 10.000/10.000 Mbit. 

Rengøring

Har I rengøring inkluderet i jeres aftale vil den bliver udført i weekenden af vores rengøringsteam hvor der afstøves, støvsuges/vaskes gulve og tømmes skraldespande.

Har I ikke rengøring inkluderet eller ønsker I daglig rengøring kan I læse mere via "bestil rengøring"

Schiller portal & app

Schillers medlemsportal indeholder informationer, events, guides, mødebooking, netværkmuligheder og meget andet.

Når du oprettes som medlem af Schiller modtager du en invitation og kan downloade og benytte vores app.

Mødelokaler

Møder bookes gennem Schiller app eller portal og døradgang gives via Schiller app på mobil.
Det er vigtigt at app er installeret og mødedeltagere er inviteret mødebookingen for adgang til vores Schiller Meeting Centre.

Vores køkken leverer alle typer frisklavet mødeforplejning som kan forudbestilles til alle typer møder.  

Læs vores guide for flere detaljer om brug og mødeforplejning her

Selskaber og events

Vi tilbyder afholdelse af både firmaarrangementer og private selskaber i vores selskabslokaler "Ballroom & Lounge" for op til 200 personer. 

Vores køkken og tjenerteam står for afviklingen af hele arrangementet og vi kan afvikle alle typer arrangementer herunder julefrokoster, bryllupper, konfirmationer, koncerter, fester, konferencer, receptioner, foredrag, osv.

Læs mere her

Dørtelefon

Åben hoveddøren for besøgende direkte via din smartphone

Når I er flyttet ind oprettes I som administrator over jeres eget firma på vores dørtelefon.
Når gæster ringer på kan I kommunikere ved dem over mobilen og lukke dem ind.

App'en WelcomeBob kan downloades via link nedenfor.

Kaffe & vending

Schillers kaffeafdeling ligger som en del af Schiller Cantina.

Her finder du både gratis kaffe og te, samt vores luksuskaffe og vendingautomat.

Kaffen brygges ved brug af Schillerkortet, der scannes på læseren ved bestilling.
Det er muligt at købe via dankort/mobilePay.
Vores luksuskaffe koster et mindre beløb, der er angivet ved bestilling.

Bestiller du vores luksuskaffe har du valg mellem diverse kaffemuligheder, havremælk, sirupper og endda irish coffee.
Køb på Schillerkort faktureres til firmaet.

Her findes også glas og kander til kaffe, te og vand.

Schiller Cantina

Frokostbuffeten er åben alle hverdage mellem 11.30 og 13.00.

Vores daglige frokostbuffet tilbyder varme og kolde retter, vegetarretter, brød, pålæg, salater, ost og ugens kage.
Frokostbuffeten er ad-libitum og køb, samt udlevering af tallerken foregår i Schiller Lounge.
Der er plads ca. 120 spisepladser indenfor, der er reserveret til spisende i buffeten.
Det er desuden muligt at spise i haven.

Fredage serveres en større morgensbuffet fra kl. 8.00 - 10.00 til 60 DKK ekskl. moms ved køb på Schillerkort og der tilbydes diverse morgenmadskøb øvrige hverdage.

Cantina tilbyder også take-away, samt mødeforplejning, aftensmad, snacks og andet på jeres kontor eller andre lokationer i Schiller til alle anledninger.

For at kunne forbedre planlægning, undgå madspild og holde en bedre økonomi for Cantina og dens faste gæster tilbyder vi vores beboere at tilmelde medarbejdere vores frokostaftaler.

Schiller Lounge

Schiller Lounge har en fuldt udstyret selvbetjent bar, der danner rammer for nogle gode events.
Det er her man ofte mødes efter arbejde og fredage er der ofte arrangementer med ekstra gæster.

Køb i baren trykker man selv ind på selvbetjeningskassen. Det gøres ved at scanne sit Schillerkort eller vælge direkte betaling med kreditkort/mobilePay.
Vi tilbyder særlige rabatpriser til vores medlemmer, der gives ved brug af Schillerkort.

Når købet er foretaget lyser en lampe op ud for de købte drikkevarer, der kan skænkes ved et tryk på knappen.
Glas til købte drikkevarer findes under baren og isterningemaskinen er for enden af baren til venstre.

Loungen har en spilafdeling med diverse bræt, kort og terninger og det er også her vores bordfodboldbord er placereret. Det er alt er til frit brug.

For at holde baren kørende er Schiller Lounge et aflukket område, hvor egne drikkevarer og mad ikke er tilladt.
Barens specielle glas, kander og ismaskine er også kun til brug ved køb af drikkevarer i Loungen.
Almindelige glas og kander findes i Cantina ved kaffeafdelingen.

Schiller Haven

Schillers haven deler vi sammen med vores nabovirksomheder.

Der er direkte adgang fra kantinen eller fra vores hovedgård.

Haven er Schillers lille perle og det perfekte sted til et afbræk fra hverdagens gøremål eller til variation i workflowet.
Haven er desuden omdrejningspunkt for skønne frokoster i sommerhalvåret og diverse events. 

Cookies

Ved brug af denne side accepteres brug af cookies.
Du kan læse mere om cookies under vores privatlivspolitik.

Back to top